Lillestrøm El og Blume El splejser kablerne sammen og bliver til Lillestrøm Blume El

Fra januar 2016 fusionerer vi vores virksomheder sammen, for at stå stærkere i forhold til de muligheder der byder sig de kommende år. Som et resultat af fusionen vil vi nu beskæftige i alt 19 personer.

Fusionen kommer som en naturlig del af det eksisterende samarbejde, vi har haft i de foregående år. Tilsammen har vi 25 års erfaring inden for el-branchen, og har der i mange år samarbejdet om både kompetencer, rådgivning og sparring – vi ser således fusionen som det næste step i at indfri målsætningen for de næste år.

Formålet med at fusioner vores virksomheder sker ud fra et ønske om at kunne tilbyde en endnu bredere pallette af løsninger – samtidig med at vores kunder vil opleve en større fleksibilitet og hurtigere service. Vores hovedfokus forbliver at yde topkvalitet til vores eksisterende kunder, hvilket også kulturen og målsætningen i vores virksomheder har understøttet historisk set.

Med venlig hilsen

Anders Jørgensen & Mads Blume